I denne måned vil vi gerne sætte lidt lys på voldtægt og de andre udfordringer, som kan medfører at vores børn i DR Congo ikke tager i skole.

Voldtægt er desværre en ting i de fleste lande – i Danmark såvel som Congo. I de tilfælde vi har været involveret i blandt vores børn, har det altid været kvinderne, som har været ofre for det.

Hvis en pige bliver udsat for voldtægt i Kasangulu kan der ske flere forskellige ting som følge af det.

Hun kan blive så traumatiseret, at hun ikke vil fortsætte i skolen. Det ser vi dog ikke så tit igen. De har ben i næsen dernede og voldtægt  – hvor forfærdeligt det end er – er anset som værende mindre seriøst dernede end herhjemme. Det hænger også sammen med, at det er mere normalt for kvinder i DR Congo at have oplevet voldtægt end os danskere, selvom det bestemt ikke er størstedelen af kvinder dernede der kæmper med det. 

Det der som oftest sker er, at kvinden bliver gravid. Kondommer er ikke særlig udbredt i Arika og abort er ikke en mulighed. Andre præventionsmidler der kunne forhindre graviditeter som p-piller, spiraller eller lignende eksisterer slet ikke.  Når først kvinden er gravid, går der ikke længe før hun er for langt henne, til at kunne følge med i skolen. Det ved hun godt. Derfor dropper pigerne ofte ud af skolen sekundet de ved, at de er blevet gravide. Førsteprioriteten bliver at finde et job eller en mand med et job, så hun kan overleve både længere henne i graviditeten og efterfølgende, når hun skal passe både på sig selv og sit barn. Nogle gange flygter hun fra landsbyen for at prøve  lykken blandt nye mennesker, som ikke kender hende eller ved hvad der er hændt hende.

Børnene vi hjælper i skole har mange odds imod sig. Fælles for både drenge og piger er der selvfølgelig økonomien i det. Præsidenten i DR Congo har for et par år tilbage gjort det gratis for de yngste klasser at gå i skole, hvilket har medført at flere og flere små børn starter i skolen. De ældre klasser er dog stadig dyre for familierne og det er her vi kan assistere. For faddere i Danmark betaler man 1000kr om året, da det er en gennemsnitspris for hele skolegangen.

En anden faktor kan være, at der er behov for børnenes arbejdskraft i hjemmet enten til at arbejde i marken, sælge ting, lave mad, passe søskende eller noget helt femte. Hvis familien ikke kan få det til at hænge sammen uden den hjælp fra barnet, så holder de dem ude af skolen af nød.

Til sidst for begge køn skal det nævnes, at barnets familie/netværk ikke er stærkt nok, til at barnet kan bestå eksamenerne. Det kan også spille ind.

For pigerne er der nogle lag ekstra udover de ovennævnte ting. En af tingene er menstruation. Hygiejnebing er ikke særlig udbredt og menstruation er meget tabubelagt i DR Congo. Det medfører at pigerne ofte bliver væk fra undervisning i de dage de bløder og  er derved dårligere stille til eksamen.

Herudover er der selvfølgelig graviditeter, som kan sætte en kæp i hjulet, samt at familien – hvis de skal vælge – ofte vælger at sende deres drenge i skole. Det er ikke fordi de ikke elsker deres piger, men der er tradition for, at det er mændene som skal ud og have et job og starte en familie. Kvinden skal ”bare” være en god hustru og mor, så hun kan blive valgt af manden og være sikret tag over hovedet.

Hvis du har spørgsmål ift. voldtægt og de udfordringer der står i vejen  for at vores børn kan komme i skole, så tøv endelig ikke med at skrive til bondeko.kontakt@gmail.com