Månedens artikel handler om er ubehageligt emne – nemlig børn der forsvinder af forskellige årsager.

DR Congo er meget anderledes end Danmark på mange punkter. Det kan på mange måder føltes, som at bevæge sig i to forskellige verdner.

Mange af forskellene kender de fleste af os til, helt uden at have været dernede. Det er en større kamp for at overleve og der er mindre trygt dernede. Det gennemsnitlige menneske er markant fattigere end i Danmark og hverken mad eller rent vand er en selvfølge. Det her er selvfølgelig bare eksempler på åbenlyse forskelle for alle danskere.

Nogle mindre åbenlyse ting kan være problematikken i, at børn forsvinder. Det er noget vi ser fra tid til anden i Bondéko og vi kan desværre ikke gøre noget, da der ikke er nogle myndigheder som har styr på børnene. Der er ingen måde at spore dem på.

Helt lavpraktisk får vi det af vide når det er for sent, af naboer eller selve familien, at barnet er væk og cirka hvor lang tid siden det er. Det kan være alt fra voksne til små børn der forsvinder. Nogle gange er familien flyttet med, men ikke altid.

Der er mange grunde til at børnene forsvinder dernede. Nogle gange bliver kvinderne voldtaget og deraf gravide. Her vælger de nogle gange at flygte til en anden landsby, i håbet om at finde en mand som gerne vil have hende og hendes ufødte barn (hvis hun fortæller ham om det.) Alle i hendes egen landsby ved højst sandsynligt hvad der er sket og hun kan derfor føle sig nødsaget til at flygte til en anden by, for at starte på en frisk.

En anden grund i blandt vores børn kan være, at farens familie tropper op og tager barnet med sig. Det kan de gøre uanset hvad barnet eller resten af familien ønsker. Ofte er faren død eller væk for de børn vi støtter. I Congo hedder det sig, at børnene tilhører deres far og hans familie, mere end moren og hendes. Derfor har farens familie ”ret”  til bare at tage barnet med sig, hvis det er det de ønsker, uanset hvordan barnet trives hos sin mor.

En tredje grund kan være, at hele familien af enten økonomiske eller sikkerhedsmæssige årsager, er nødt til at flytte og heraf glemmer eller ikke har tid til at informere Bondéko.

En fjerde, og muligvis den værste grund, kan være at barnet bliver forvist eller mishandlet. Når begge forældre er døde eller på andre måder er ude af stand til at passe på barnet, ender barnet enten hos noget fjern familie eller venner af familien.

Barnet bliver anset som værende mindre værd end familiens egne biologiske børn og kan blive – hvis pengene er knap – forvist for at sikre deres egne børns overlevelse. Barnet kan altså blive sendt på gaden eller helt ud af landsbyen, hvor de må prøve lykken på egen hånd.

Det ”uægte” barn kan også blive udsat for vold, voldtægt eller andre rigtig ubehagelige ting, som også kan få dem til at flygte hjemmefra. Vi får ikke direkte viden om vold i hjemmet, men vi er ganske klar over, at det sker af og til bag lukkede døre dernede.

Når et barn er forsvundet kan vi ikke længere sikre deres uddannelse og er nødt til at skrive dem ud af systemet, for at give plads til et nyt barn. Det er en forfærdelig tanke at børnene kan forsvinde. Heldigvis har vi ”kun” oplevet det 4 gange på de 14 år vi har været i gang, men ikke desto mindre er det et meget vigtigt og reelt problem