Rejse til DR Congo - en livsforandrende oplevelse
Turen til Congo i 2022 var en livsændrende oplevelse. Den åbnede mine øjne for en verden, man sjældent ser. På overfladen var der liv og glade, smilende børn, der legede i støvet, og mennesker, der hilste hjerteligt. Men bagved lå der en dybere virkelighed. Fattigdommen hang som et slør over hverdagen. Mange af børnene gik rundt i alt for store klipklapper – hvis de overhovedet havde sko. Deres tøj var ofte slidt og falmet, men deres smil bar på en uskyld og glæde, der var smittende.
Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var mødet med fadderbørnene. Deres historier var hjerteskærende, men på trods af alt kunne man mærke en gnist af håb. For når et barn får adgang til uddannelse, åbnes der nye muligheder, der ellers ikke ville have været tilgængelige. Uddannelse giver dem ikke blot viden, men også lysten til at drømme og modet til at håbe. Det kunne tydeligt mærkes hos de unge, der fortalte om deres drømme om at blive lærere, læger og ingeniører. Deres øjne lyste op, når de talte om, hvad de gerne ville opnå, og jeg kunne ikke undgå at føle mig inspireret af deres beslutsomhed.
En dag besøgte vi en lokal skole, hvor vi mødte nogle af fadderbørnene ansigt til ansigt. De fortalte om deres udfordringer med at finde penge til bøger og skolematerialer, men også om de små sejre, de havde opnået. Hver historie var unik, men alle bar på en fællesnævner: en stærk vilje til at overvinde modgang. Det var en påmindelse om, hvor vigtigt vores arbejde er, og hvordan det kan ændre liv.
Jeg blev også rørt over de bånd, fadderne skabte med deres fadderbørn. Det var tydeligt, at disse relationer betød alt for dem, og det var en ære at være vidne til den kærlighed og støtte, der blev givet. At vide, at der var nogen derhjemme, der troede på dem og investerede i deres fremtid, gav dem styrke til at fortsætte deres rejse mod en bedre tilværelse.
Vores arbejde gør en forskel, men det minder os også om, at der er meget mere at gøre. Det er ikke blot en enkelt rejse, men en del af en større bevægelse, der stræber efter at skabe varig forandring. Mødet med fadderbørnene i Congo har givet mig en dybere forståelse for den påvirkning, vi kan have på andre liv, og det har fyldt mig med en beslutsomhed om at fortsætte dette vigtige arbejde. Jeg har lært, at selv de mindste bidrag kan have en stor indvirkning, og at håbet for en bedre fremtid altid er værd at kæmpe for.