Foreningen arbejder lidt uden for Congos hovedstad, Kinshasa, i to små landsbyer: Banna-Luzumu og Kasangulu. Landsbyerne ligger ca. 60 - 80 km fra Kinshasa.

Grunden til at foreningen Bondeko netop vælger at hjælpe disse to landsbyer er, at det er de to landsbyer, som har mest behov for hjælp. De har intet.

Der bor ca. 5.000 indbyggere i begge landsbyer. Ca. 1500 af dem er forældreløse børn, som intet har; intet legetøj - mangel på tøj, mad osv. Folkene i landsbyerne lever primært af landbrug.

Begge landsbyer har to grundskoler. Det koster penge at sende børn i grundskole og det har de fattigste familier ikke råd til. De har heller ingen social- og sundhedssystemer. Befolkningen lever simpelthen under ekstrem fattigdom. Der er ingen mulighed for transport. Man skal gå ca. 20 km for at komme til den nærmeste klinik, hvor man over i købet skal betale for at se en læge.

Foreningen Bondéko (med tryk på midterste stavelse :-)) ønsker at gøre en forskel og foreningen er etableret med en bestyrelse i både Congo og Danmark.

Copyright Bondeko.dk 2009 - Sitemap
Webdesign